Tilbage til forsiden

semper

Kort fortalt

The Quiet Revival-rapporten trækkes tilbage

Troels Nymann·26. marts 2026·3 min. læsetid·
The Quiet Revival-rapporten trækkes tilbage

The Quiet Revival-rapporten, der startede dækningen af unge menneskers nyfundne interesse for kristendommen, trækkes tilbage efter, Yougov tilstår fejl i undersøgelsens sampling.

Hvad er historien?

I en udtalelse d. 26. marts trækker Det Engelske Bibelselskab deres rapport, der lagde navn til den ‘Stille vækkelse', tilbage. Chief Executive Officer ved Det Engelske Bibelselskab Paul Williams udtaler: 

Earlier this month YouGov informed Bible Society that the 2024 survey sample on which our report The Quiet Revival was based was faulty, and it can no longer be regarded as a reliable source of information about the spiritual landscape in Britain. 

Du kan læse hele pressemeddelelsen her.

Problemet i undersøgelsen var sampling, dvs., at man ikke har sikret, at det udpluk af mennesker, som er blevet spurgt, har været tilfældigt og repræsentativt.

Bibelselskabet har derfor sat en ny undersøgelse i gang og lavet en rapport med læringer fra det forløbne år siden den oprindelige rapport ved navn “The Quiet Revival one year on: what's the story?”  

Hvorfor er det vigtigt?

Det er vigtigt i det omfang, at begrebet ‘Stille Vækkelse’ er blevet dækket vidt og bredt i hele verden, men særligt i Vesten. Også i Danmark er netop disse ord, som rapporten er synonym med, blevet brugt til at beskrive en tendens, hvor mennesker (særligt unge mennesker) søger mod kirken. 

Efter at rapporten har modtaget både skepsis og hård kritik fra de fleste fagpersoner, er der endelig kommet indrømmelser fra rapportens skabere og afklaring til dens kritikere.

For kirken i Vesten har det været ualmindeligt opmuntrende at kunne læse vidnesbyrd og positive tilkendegivelser over en kirke, der primært har oplevet nedgang i årtier. For mange var rapporten næsten synonym med tendensen, og det, at det nu trækkes tilbage, vil uundgåeligt føles som en mavepuster. 

Hvad betyder det?

Det er måske lidt pinligt for Det Engelske Bibelselskab – mest pinligt for YouGov dog – men som det fremgik af min artikel her på SEMPER, så er rapporten faktisk ikke vigtig for at kunne tale om en tendens.

Som jeg også skrev dengang, så findes der gode og pålidelige undersøgelser, som måske ikke har helt så ekstraordinære tal som The Quiet Revival-rapporten, men som ikke desto mindre peger på noget, der ligner forandring.

Der er rigtig god evidens for, at den religiøse nedgang i Vesten er i stilstand – sociologerne kalder det for det religiøse plateau.

Der er også rigtig god evidens for, at unge mennesker har en stigende interesse for det religiøse i de mest sekulære lande i Vesten.

Så slå koldt vand i blodet. Der er intet i denne verden, der står og falder med en spørgeskemaundersøgelse.

Om forfatteren
Troels Nymann

Troels Nymann er ansvarshavende redaktør på SEMPER Magasin og cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab. Han skriver især om tro, kultur og politik og har siden 2023 bidraget med essays, artikler og ledere til magasinet.

Du vil måske også kunne lide
Den engelske kirke bakser med sin rolle i slavehandlen (igen)
Kort fortalt·5 min. læsetid

Den engelske kirke bakser med sin rolle i slavehandlen (igen)

Nye arkiver viser, at anglikanske præster investerede i et af den transatlantiske slavehandels største selskaber. Historien rammer ned i en større diskussion om, hvordan kirken skal forholde sig til de mørke sider af sin egen kulturarv.

Troels Nymann·20. sep. 2026
Rygeren ved Betesda dam
Essay·6 min. læsetid

Rygeren ved Betesda dam

Hvad er forskellen på at være i bevægelse og faktisk komme videre?

Peter Päivinen Ellerbek·16. sep. 2026
Køb VIP-adgang til den kendiskritiske prædikant
Kort fortalt·4 min. læsetid

Køb VIP-adgang til den kendiskritiske prædikant

Philip Anthony Mitchell er kendt for at kritisere kristne celebrities. Derfor har det skabt debat, at man nu kan købe dyre VIP-billetter til hans egen podcastturné, hvor man kan få særlig adgang til ham.

David Ingemansen·10. sep. 2026

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

SEMPER udgives af Forlaget Semper.

©2026 Alle rettigheder forbeholdes.

ISSN 2795-1480

Privatlivspolitik|Om os|Kontakt
InstagramFacebook