Den danske prædikant Torben Søndergaard er sammen med sin bevægelse flyttet til Norge, hvor både frikirkepræster og avisen Dagen nu stiller spørgsmål ved den påståede religiøse forfølgelse og fængsling, han skulle have oplevet i USA.
Opdat. 06.04.26, kl. 11.12: Det fremgik tidligere i denne artikel, at Udfordringen trak interviewet med Torben Søndergaard tilbage efter kritik fra Pressenævnet. Interviewet var allerede trukket tilbage af Udfordringen selv, da kritikken kom.
Hvad er historien?
Den norske avis Dagen bragte i slutningen af februar en større artikel, som satte spørgsmål ved den forfølgelse og fængsling Torben Søndergaards påstår at have oplevet på grund af sin tro i USA. Dagen er en avis med rødder i evangelikale og frikirkelige miljøer og spiller ofte en vigtig rolle i den kirkelige debat i Norge.
Dagen kan blandt andet fortælle, at Søndergaard har siddet i et amerikansk immigrationscenter, fordi hans ophold i landet ikke længere var lovligt – og altså ikke har siddet 412 dage i fængsel for sin tro - som titlen på hans bog siger, der var bare ikke styr på papirerne, og hvis han ville kunne han bare rejse hjem til Danmark. Fængslingen er i den forstand selvforskyldt.
Kulminationen på den artikel er indtil videre et længere uredigeret podcastinterview offentliggjort den 27. februar mellem Søndergaard og Vebjørn Selbekk, chefredaktør for Dagen. Her afviser Søndergaard kritikken og fastholder sin fortælling: At han blev fængslet og forfulgt på grund af sin tro.
Søndergaard har på sin hjemmeside en Persecution Timeline, som fremlægger hans side af historien.
Er du ikke abonnent på Dagen, så har den norske pinsepræst Erik Andreassen lavet en kritisk gennemgang af førnævnte tidslinje, der samler de primære kritikpunkter, som Dagen fremhæver.
Hvorfor er det vigtigt?
Torben Søndergaard blev kendt som stifter af bevægelsen The Last Reformation, der lægger stor vægt på hyperkarismatisk evangelisation, helbredelse og uddrivelse af dæmoner. Gennem film, konferencer og en omfattende YouTube-tilstedeværelse har de fået en del opmærksomhed.
I en dansk sammenhæng er han dog mest kendt for sin medvirken i TV2 dokumentaren “Guds bedste børn” fra januar 2019, hvor han lavede dæmonuddrivelser og blev fanget på skjult kamera i at fraråde psykisk syge at tage deres medicin.
Kort efter rykkede Søndergaard og The Last Reformation til USA, hvor han søgte asyl for religionsforfølgelse, hvilket dog blev afvist, og Søndergaard vendte hjem til Danmark i 2023. Efter miseren i USA gav han et forsideinterview i Udfordringen, hvor han påstod at være blevet forfulgt og at have siddet i fængsel på grund af sin tro. Artiklen blev trukket tilbage af Udfordringen selv, men fik efterfølgende kritik fra Pressenævnet.
Hvis du gerne vil lytte til et dansk interview med Søndergaard og hans side af sagen, så kan du lytte til podcasten Marias Hjørne.
I 2025 er han igen kommet i søgelyset gennem Third Ear podcasten Dæmonernes Verden — den kan i øvrigt anbefales. Han befinder sig dog ikke selv i landet længere, da Søndergaard og Last Reformation-bevægelsen rykkede til Norge sidste år.
Han omtales ofte som frikirkepræst, men Frikirkenet udsendte allerede i 2017 et bekymringsbrev, hvori de advarede mod Søndergaards teologi og praksis efter henvendelser fra personer i og omkring kirker tilknyttet netværket.
Hvad betyder det?
I de senere årtier er der vokset et løst netværk frem af uafhængige, hyperkarismatiske prædikanter, især i USA, som ofte står uden for traditionelle kirkesamfund og i stedet driver egne organisationer finansieret gennem konferencer, bøger og digitale platforme — en slags digitale vandreprædikanter.
Eksempler på dette er prædikanter som Todd White, Ben Fitzgerald og Daniel Kolenda, der alle har opbygget et internationalt publikum gennem konferencer, discipelskoler, sociale medier og globale evangelisationskampagner. I det store internationale farvand er Torben Søndergaard kun en lille fisk — men altså, derfor kan han stadig være et rovdyr.
I denne vækkelseskultur flyder indflydelse i høj grad ud af synlighed, netværk og personlige fortællinger, i modsætning til kirkens traditionelle strukturer. Hvordan kirker og kristne medier skal forholde sig til denne nye type indflydelse (eller influencere?), bliver formentlig et tilbagevendende spørgsmål.



